Ove kan fejre 25-års jubilæum i sparekasse
Den 1. august 2023 kan Ove Nørgaard fejre 25-års jubilæum i Sparekassen Thy. Ove startede som privatrådgiver i afdelingen i Koldby i 1998. I 2008 blev han afdelingsleder i Koldby, og det var han indtil 2022, hvor Koldby blev lagt sammen med afdelingen i Hurup. Siden 2022 har Ove været privatrådgiver i Hurup.
Ove Nørgaard går meget op i sport – både håndbold, fodbold og badminton. Sidstnævnte har han selv dyrket, både i klub og på fritidsplan. Ove har været frivillig i mange foreninger gennem årene og er pt. revisor hos både Koldby Hørdum Støtteforening og Thy Frilufts- og klatreklub.
Fritiden bruges derudover på daglige gåture med familiens hund og ture i Nationalpark Thy. Ferierne holdes både i Danmark og udlandet med fokus på at opleve seværdigheder og forskellige kulturer. Han bor i Thisted sammen med hustruen Lone og har to voksne børn.