Billede beskrivelse

Oplev de videregående uddannelser i Thisted

18. oktober 2023 kl. 06.01

Mandag 6. november klokken 16 til 19 slår UCN og MARTEC dørene op for alle, der har lyst til at se og opleve byens videregående uddannelser.

Til Åbent Hus kan man blandt andet få rundvisning på campus og tale med studievejledere, studerende og undervisere.

Det foregår på Campus Lerpyttervej, hvor man kan høre mere om uddannelserne til finansøkonom, markedsføringsøkonom, maskinmester, pædagog, pædagogisk assistent og sygeplejerske.

- Flere af uddannelserne har ledige studiepladser med start til februar, og Åbent Hus er derfor også en god mulighed for at finde ud af, om man skal gribe chancen og søge ind allerede nu. Vi ved af erfaring, at det har stor betydning, at man ser uddannelserne i virkeligheden og taler med studerende og studievejledere, så man er så afklaret som muligt, når man vælger uddannelse, fortæller Signe Hørby Bendtsen, eventkonsulent på Professionshøjskolen UCN.

Der er frist for at søge en ledig studieplads på UCN 10. november klokken 12.

Har man ikke mulighed for at deltage fysisk, kan man torsdag 2. november klokken 16 til 16.30 være med i UCN’s Online Åbent Hus, hvor man blandt andet kan høre oplæg om uddannelserne og stille spørgsmål til studievejledere, studerende og undervisere.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste