Billede beskrivelse

Østerssafari og Østers Stout: Vær med til premierearrangement

04. oktober 2024 kl. 14.03

NYKØBING MORS: VisitMors har i samarbejde med FJORD Bryggeri og Destilleri og Dansk Skaldyrcenter lanceret et helt nyt oplevelsesprodukt ved navn Østerssafari og Østers Stout.

Det fortæller arrangørerne. 

Premierearrangementet er lørdag den 19. oktober kl. 10.00, hvor 35 personer har en helt unik chance for at være med.

Billede beskrivelse

Dagen starter på Dansk Skaldyrcenter kl. 10.00. Waders og spand uddeles, inden man sammen går på østersjagt i Limfjorden. Undervejs giver biologen fra Dansk Skaldyrcenter gode råd om østers. 

Efter endt safaritur åbner man sammen de østers, der senere skal bruges til ølproduktionen. Deltagerne hygger med et glas vin, mens de åbner østers, og inden turen går videre til FJORD Bryggeri og Destilleri.

Billede beskrivelse

Kl. ca. 12.00 står brygmesteren på Bryggeriet klar til at tage imod de friske østers til brygningen, og guiden står klar til at føre deltagerne rundt til en spændende rundvisning i det nye bryggeri - flot indrettet i den gamle toldbod. 

Efter rundvisningen nydes de øl-tilberedte østers med en kold fadøl serveret af brygmesteren i Toldkammeret.

Billede beskrivelse

Deltagernes østers er med til at give smag på de allerførste Østers Stout produceret hos FJORD Bryggeri og Destilleri. Tapningen af de første Østers Stout sker i starten af december, og dagens deltagere har en unik mulighed for at bestille og få dem tilsendt inden julefrokosten.

Kun 35 personer har mulighed for at deltage i dette spændende premierearrangement, så tilmelding bliver efter først til mølle-princippet, fortæller turistchef Bente Kristensen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste