Billede beskrivelse

Øretæver i luften: Flere voldssager i weekenden

Både i Thy og på Mors var der voldssager i løbet af weekenden - to personer er sigtet

19. december 2022 kl. 09.11
Opdateret 20. december 2022 kl. 13.33

THY/MORS: Der har været øretæver i luften i weekenden på både Thy og Mors, hvor politiet har måttet rykke ud til flere sager om vold.

Først var den gal fredag aften kl. 23.20 ved teatersalen i Thisted.

Her var en 58-årig mand og en 53-årig mand involveret, og det mundede ud i, at den 58-årige fik tildelt et slag i hovedet.

Det er den 53-årige sigtet for, og politiet er nu i færd med at efterforske sagen.

På Mors var den gal lidt senere på natten kl. 04.50 på en privatadresse på Algade i Nykøbing.

Her var en 48-årig mand fra Thy og en 26-årig mand fra Mors involveret, og den 26-årige fik tildelt et slag i hovedet med knyttet hånd.

Det affødte en sigtelse til den 48-årige mand for vold.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste