Billede beskrivelse

Øens tredje færge skal du selv trække

Den stærkt kuperede og forskønnede park ved Klosterbugten i Nykøbing er nu indviet og taget i brug

27. september 2022 kl. 15.46
Opdateret 28. september 2022 kl. 08.13

NYKØBING: Feggesundfærgen og Næssundfærgen har fået en lillebror, der blev officielt indviet mandag. Det er en trækfærge, hvor publikum ved snoretræk kan transportere sig tværs over den lille sø i Marienlystanlægget ved Mågevej i Nykøbing. 

Færge og nyrenoveret park blev åbnet efter to års anlægsarbejde. Bagved står Morsø Kommune og Inge og Asger Matthiassens Mindelegat, som var med til at igangsætte arbejdet med en klækkelig donation. Legatet, der har rektor ved Skive Gymnasium, Lars Erik Nielsen, som formand, tilbød i 2017 at finansiere en renovering og fornyelse af dele af det på tidspunkt stærkt forsømte, engelsk inspirerede anlæg. 

Billede beskrivelse

Og nu kunne aktørerne så, i øsende regnvejr, præsentere resultatet. Der er lavet en ny bro, nye trappeforløb, renoveret stier, etableret en trækfærge og plantet mange hundrede nye planter. Formanden for udvalg for teknik og miljø, Meiner Nørgaard (DF), sagde i den forbindelse:

- I starten af renoveringen undersøgte vi, hvad borgerne kunne ønske sig i parken. Det var at bevare anlæggets lidt eventyrlige karakter, forbedrede adgangsforhold i form af bedre stier og trapper, opholdssteder, hvor man kunne sidde og nyde udsigten, og bedre forhold til leg. I renoveringen har vi derfor lagt vægt på at være tro mod anlæggets stil og de tanker, som Johan Riis har lagt i det fra dets start, nemlig at skabe en landskabshave med plads til forskelligartede oplevelser og en lidt eventyrlig stemning og brugen af naturmaterialer, sagde Meiner Nørgaard. 

Det samlede budget for de to etaper af renoveringen, der nu er færdiggjort, har været 1,2 millioner kroner. 

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste