Billede beskrivelse

Ny S-formand på Mors

14. april 2023 kl. 10.41

MORS: Socialdemokratiet Mors har fået ny formand. Det er Karin Villadsen. Hun afløser John Christiansen, som selv havde ønsket at træde tilbage som formand. Han fortsætter i bestyrelsen som menigt medlem.

Karin Villadsen har været med i bestyrelsen for den fælles partiforening siden sammenlægningen i juni 2021, og hun stillede desuden op til kommunalvalget i november 2021. Hun har gennem hele sit voksenliv været engageret i forskellige foreninger og bestyrelser og er således godt bekendt med organisatorisk arbejde. 

Til daglig arbejder Karin Villadsen som folkeskolelærer på Nors Skole i Thy, hvor hun også er tillidsrepræsentant i Thy-Mors Lærerkreds. 

Bestyrelsen for Socialdemokratiet Mors består nu af følgende personer: Karin Villadsen (formand), Vagn Kidmose (kasserer), Peter Hougaard Nielsen (næstformand), Lisbeth Svane Kusk, John Christiansen, Florina Elena Temes, nyvalgt, Niels Kristian Østergaard og Tommy Ahrensberg, begge genvalgt. Lauge Larsen og Kirsten Boller Pedersen er bestyrelsessuppleanter.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste