Billede beskrivelse

Nu flytter Christian sin Rema - disse dage er der lukket

14. april 2026 kl. 11.24

THISTED: Vi nærmer os flyttedagen for Rema 1000 på Rosenkrantzgade i Thisted.

Efter planen genåbner købmand Christian Gregersen sin butik på Østerbakken 62 torsdag 30. april.

Derfor lukker butikken ned fredag 17. april. Det skriver Rema 1000 i en pressemeddelelse.

- Nu begynder det store arbejde med at flytte butikken i nye og større lokaler. Det ser jeg meget frem til. Med flytningen kan vi i fremtiden tilbyde vores kunder mange flere gode indkøbsoplevelser, bedre parkeringsforhold, ligesom det i højere grad bliver mere effektivt at arbejde i, siger købmand Christian Gregersen.

Den nye butik får ifølge købmanden større og bredere gange og der bliver op til 81 parkeringspladser.

- Vi kommer til at knokle for at lave en flot og salgsklar butik til åbningen den 30. april. Med masser af gode tilbud, events osv. Hold øje med vores Facebookside. Mit fokus er dog også længere end bare åbningsdagen. Jeg vil sikre mig, at vi arbejder målrettet med at give kunderne den bedst mulige indkøbsoplevelse, hver dag. Vi glæder os utroligt meget, siger Christian Gregersen.

Åbningstiderne i den nye butik bliver 7 til 21.45 på alle ugens dage.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste