Billede beskrivelse

Hedebølge på vej: Så varmt bliver det

Fra fredag til søndag kan nordjyderne få 28 grader eller mere

13. juni 2023 kl. 11.17
Opdateret kl. 11.54

NORDJYLLAND: Det bliver varmt i den kommende weekend i det nordjyske. Faktisk så varmt, at DMI tirsdag har udsendt varsel om en egentlig hedebølge.

Varslet gælder for hele Nordjylland - med undtagelse af Thy - fra fredag middag til søndag aften.

Her forventer DMI, at vi får 28 grader eller mere. En hedebølge er, når gennemsnittet af dagens højeste temperatur netop er over 28 grader tre dage i træk.

Se også
Frank maner til ro: Dine planter skal nok klare sig

DMI gør opmærksom på, at hedebølger kan resultere i ubehag eller ligefrem hedeslag. Ældre og små børn er særligt udsatte, men alle kan blive ramt. Især, hvis man ikke får drukket tilstrækkeligt med vand, eller hvis man træner eller har hårdt fysisk arbejde, mens soler bager ned.

DMI's varsler om ekstremt vejr deles ind i kategorier. Varslet om hedebølge er i kategorien "Farligt vejr". Der er kun én højere kategori, "Meget farligt vejr".

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste