Sjask! Natten til torsdag kan blive en våd omgang i dele af Nordjylland. Arkivfoto: Lars Pauli
Livet her

DMI: Her kan Nordjylland blive ramt af skybrud

Fra strålende solskin til masser af regn

02. juni 2021 kl. 14:16

NORDJYLLAND: For få dage siden strålede solen fra en skyfri himmel over Nordjylland, og temperaturerne var sommeragtige - men nu er kraftig regn på vej. I hvert fald i visse dele af Nordjylland. Og nogle steder måske med skybrud.

Sådan lyder meldingen fra Danmarks Meteorologiske Institut/DMI onsdag eftermiddag.

DMI har varslet risiko for skybrud i den vestlige del af Jylland, og i Nordjylland omfatter varslet Thy og Mors.

- I løbet af natten til torsdag kan er komme kraftig regn og torden, lokalt med skybrud, siger vagthavende meteorolog Frank Nielsen fra DMI.

Varslet om muligt skybrud i Thy og Mors gælder fra omkring kl. 03 om natten frem til torsdag formiddag.

Selv om landsdelen har højtryksvejr lige nu, er der en "joker" - en slags kuldeklump midt i højtrykket. En kuldeklump, der skaber uforudsigelighed og skiftende vejr, oplyser meteorologen.

Derfor er der risiko for skybrud, men et kan også være, at regnvejret ikke bliver så voldsomt, ifølge DMI.

Temperaturerne er faldet noget, men varmen vender tilbage. Og hen over weekenden skulle der være bedre chancer for sol i det nordjyske.

- Det bliver ikke stabilt vejr, men lidt til den lune side, lyder meldingen fra DMI-meteorolog Frank Nielsen.

I de blå områder - blandt andet Thy og Mors - er der risiko for skybrud fra i nat og frem til torsdag formiddag, varsler DMI. Grafik: DMI

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu