Når fem øre ekstra i timen er nok til at blive rig

EJERSLEV: - Molerarbejderne kunne i 1910 tjene fem øre mere i timen på fabrikken i forhold til at arbejde i landbruget. De havde lært at regne og skrive af den dygtige lærer Kjelstrup, og det blev til penge, som årene gik. Der var større velstand i Ejerslev end i andre sogne. Du kan se det på, at molerarbejderne havde råd til lige så store og flotte gravsten som gårdejerne!

Graver, kirketjener - og kommunalpolitiker - Poul Roesen kan hurtigt tale sig varm i sommervarmen, når det drejer sig om forvandlingen af Ejerslev Kirkegård. Sammen med sine kolleger og med kyndig hjælp fra landsbyens lokalhistoriker Henning E. Pedersen har han blandt andet skabt en mindeafdeling for molerfolk på nogle af de tomme grave, der opstår på moderne kirkegårde, hvor urnenedsættelser i stort omfang har erstattet de mere pladskrævende kistebegravelser.

Et gravmonument fortæller en historie om personen, men det er kun forsiden af bogen, der kan læses af teksten på stenen. I Ejerslev har man billedligt talt formået at lukke bøgerne op. 

- Gravstenene hobede sig op i lapidariet. På et tidspunkt havde vi syv rækker stående, og så kom vi i tanke om at bruge dem i nogle grupper. De blev så at sige hevet ind på kirkegården igen, og ved hjælp af tekstplancher og qr-koder har vi givet publikum mulighed for at læse mere om personerne ud fra den viden, vi har. Derved har vi gjort kirkegården mere interessant, siger Poul Roesen. 

Dramaer bag granitmonumenterne

Og den foreløbigt mest markante gruppe er ikke unaturligt molermændene. 

- Her finder du ham, der byggede fabrikken på Skarrehage, driftsledere, fyrbødere og menige molerarbejdere. Og der er dramatiske historier iblandt. Jens Christoffersen, der levede fra 1912-1984, blev en dag begravet af et jordskred i Engelskgraven. Han var så heldig, at han havnede med hovedet op mod togskinnerne, der blev brugt til at fragte leret op af graven. Her var der et lufthul, som bevirkede, at han fortsat var i live, da man fik ham gravet op, fortæller Poul Roesen.

Så heldig var ikke Oskar Pedersen, der 53 år gammel måtte lade livet i et jordskred i 1965. Hans datter Anine Toft og barnebarm Bente Irene Pedersen er begge medlemmer af Ejerslev-Jørsby Menighedsråd, og således knyttes der talrige tråde mellem de genopståede gravsten og nutidige personer. Vil de besøgende vide mere, kan de fortsætte ned ad Utkærvej til molerudstillingen på Ejerslev Havn.

Jens Anton Sørensen var socialdemokratisk kommunalbestyrelsesmedlem. Han blev i 1972 hædret med en æresflise med metalplade, som blev nedlagt i Nykøbings nye gågade. De blev pillet op igen ved en senere renovering af Algade. Ejerslev Kirkegård har sikret sig to af pladerne, som n... Foto: Carsten Tolbøll

Lapidariet er blevet halveret ved at stenene nu indgår i gruppeudstillinger på selve kirkegården. Poul Roesen er overbevist om, at hvis det ikke var sket, ville de være endt med at blive knust til vejfyld.

- Inspireret af  den succes, som molergravstenene allerede er blevet, er vi fortsat med at samle sten fra sløjfede familiegrave og fortælle historien om dem i samarbejde med familierne. Det har givet anledning til mindst en fætter- og kusinefest, og pårørende fra hele landet strømmer til. Vores klenodie er selvfølgelig mindesmærket for Ted Sorensen, hvis enke besøgte os i maj. Efterfølgende har vi taget imod tre store selskaber, som ville se det, og bagefter spiste de på Feggesund Kro. Kirkegården er blevet en turistmagnet i sammenhæng med de andre seværdigheder, vi har på Nordmors, fastslår den aktive graver.