Arkivfoto.
Livet her

Vred mand overfusede skolepatrulje

En 40-årig mand blev kraftigt formanet af politiet efter vredesudbrud overfor skolepatrulje

10. juni 2021 kl. 08:51

NYKØBING: En 40-årig mand havde onsdag morgen fået det forkerte ben ud af sengen, da han skulle aflevere sit barn på M.C. Holms Skole kl. 09:26.

Manden blev sammen med sit barn hjulpet over vejen af skolepatruljen, der denne morgen blev udgjort af en 69-årig kvinde fra mors.

Da manden havde afleveret sit barn på skolen, vendte han tilbage og overfusede skolepatruljen, idet han mente, at kvinden ikke gjorde sit arbejde godt nok.

- Det er helt ude i hampen. Vi har taget en snak med ham om det, og han er kraftigt formanet. Han var også godt klar over, at hans opførsel ikke var i orden, oplyser politikommissær Jørgen Jensen fra Thisted Politi.

Manden slipper uden sigtelse eller bøde.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu