Arkivfoto.
Livet her

Truende mand stak pind i halsen på sig selv og måtte på sygehuset

26-årig mand hev værtshusgæst ned af stolen, men endte selv i en ambulance

27. januar 2022 kl. 09:13

NYKØBING: Onsdag aften kl. 19:54 var der optræk til ballade på Bodegaen i Havnegade.

Her var en 26-årig mand fra Nykøbing blevet oprørt, og det gik ud over en 50-årig mand fra Morsø Kommune, som den 26-årige hev ned fra en barstol.

Den 50-årige kom ikke noget til, men den 26-åriges truende adfærd affødte et opkald til politiet.

Da en patrulje fra Midt- og Vestjyllands Politi kom frem til stedet, var det dog noget ganske andet, den 26-årige var optaget af.

- Han havde stukket en drinkspind i halsen på sig selv, som han ikke kunne få op igen, fortæller politikommissær Jørgen Jensen fra lokalpolitiet i Thisted.

Manden blev derfor transporteret med ambulance til sygehuset, så pinden kunne blive fjernet.

Den 26-årige fik i øvrigt en sigtelse efter restaurationsloven og forbud mod at komme på Bodegaen i den nærmeste fremtid.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu