Razzia gav gevinst: Knallerter kunne køre over 90 km/t
20 knallerter blev kontrolleret ved razzia onsdag formiddag - og der var noget at komme efter
NYKØBING: Lokalpolitiet i Nykøbing og Midt- og Vestjyllands færdselsafdeling holdt onsdag formiddag knallertaktion på Mors.
20 knallerter blev kontrolleret. Heraf var seks knallerter det, der på politisprog hedder "konstruktivt ændret", som gjorde dem i stand til at køre stærkere end det tilladte. I to tilfælde så grelt, at knallerten kunne køre over 90 km/t.
Tre knallertførere havde ingen registrering, en havde ikke sine forsikringspapirer med og to knallerter blev fundet med generelle fejl og mangler.
- Det var en rigtig fin aktion med hjælp fra lokalpolitiet i Nykøbing og færdselsafdelingen, siger politikommissær Jørgen Jensen fra Thisted Politi.
Se også
Politi på knallertrazzia: Halvdelen var ulovlige