Billede beskrivelse

Radio på tændt kogeplade årsag til brand

To børn var alene hjemme, da der gik ild i garage

23. december 2021 kl. 10.11

SINDBJERG: Skaderne begrænsede sig til nogle troldtexplader og sodskader på murværk, da der onsdag ved middagstid gik ild i en garage ved en ejendom ved Redsted på Mors.

To børn på 12 og 14 år var alene hjemme i ejendommen på Tornhøj i Sindbjerg, og det var dem, som alarmerede brandvæsenet.

Branden er ifølge politikommissær Jørgen Jensen fra lokalpolitiet i Thisted opstået, fordi der - uvist hvorfor - var blevet tændt for et komfur i garagen, selv om der stod en håndværkerradio på kogepladen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste