En tyv fik tillusket sig en brandslukker, da vedkommende befandt sig på OK-tanken i Øster Assels forleden. Arkivfoto.
Mulig halsbrand: Tyv stjal brandslukker fra benzintank
Der går ikke røg af en brand, siger man, men i dette tilfælde er der vist højst tale om halsbrand
ØSTER ASSELS: Det er uvist, om det var halsbrand eller helvedesild, der plagede én eller flere ukendte personer, da de forleden slog vejen forbi Øster Assels.
I hvert fald gjorde vedkommende sig til tyveknægt, da han af ukendte årsager tilluskede sig OK-tankens brandslukker, oplyser Thisted Politi.
Tyveriet af benævnte brandslukker fandt sted mellem tirsdag 9. marts og onsdag 10. marts, men det præcise klokkeslæt er ikke fastlagt.