Morsø-virksomhed køber op i det sønderjyske
Virksomheden, der i februar selv blev opkøbt, har overtaget aktiviteterne i Løgumkloster-firma
MORS: Easy AgriCare A/S på Mors overtager Sønderjysk Tørreindustri A/S i Løgumkloster med virkning fra 15. marts 2021. Det skriver Easy AgriCare i en pressemeddelelse
Overtagelsen skal styrke Easy AgriCares position på markedet for halmbaserede strøelsesproduktertil landbrugssektoren, samt eksisterende og kommende aktiviteter omkring vedvarende energi-produktion.
Sønderjysk Tørreindustri fortsætter som selvstændigt datterselskab med de nuværende aktiviteter og medarbejderstab, dog fratræder administrerende direktør Einer Lange efter en overgangsperiode.
"Sønderjysk Tørreindustri er inde i en meget positiv udvikling, og målet er at styrke aktiviteterne, både med fokus på produktudvikling og en øget indsats på salgs- og markedsføringsaktiviteterne i Danmark og udlandet," skriver Easy AgriCare i pressemeddelelsen.