Billede beskrivelse

Mors har kåret øens skønneste mor

18. maj 2023 kl. 06.02
Opdateret 19. maj 2023 kl. 07.26

Mange betænksomme døtre og sønner havde i ugen op til Mors dag den 14. maj været forbi Imerco i Nykøbing Mors og nominere deres mødre til titlen som Mors’ skønneste mor. Det blev dog 52-årige Lillian Nørgaard Nielsen, der løb med titlen, efter at være blevet nomineret af sin datter, 22-årige Maja Nørgaard Nielsen.

- Jeg valgte at nominere min mor, da hun er den bedste mor, man kunne forestille sig. Hun har altid hjulpet mig, og hun støtter mig uanset hvad og giver mig masser af gode råd. Hun er også meget rummelig og respekterer alle slags mennesker. Hun er et kæmpe idol og et forbillede for mig, for hun lader sig ikke slå ud, men kæmper bare videre. Vi har verdens bedste forhold til hinanden, forklarer Maja Nørgaard Nielsen og glæder sig over sin mors reaktion.

- Jeg blev virkelig lykkelig over, at min datter havde nomineret mig som Mors’ skønneste mor. Jeg kunne næsten ikke begribe, at jeg blev udvalgt. Det er virkelig en titel, jeg er glad for! Derudover var det også bare en super god gave, fortæller Lillian Nørgaard Nielsen smilende.

Udover at vinde titlen som Mors’ skønneste mor, modtog Lillian desuden en flot gave fyldt med forkælelse til en værdi af hele 2.500 kr.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste