Billede beskrivelse

Vejformand: - Det ser ud til, at Thy undgår snekaos

03. januar 2024 kl. 12.07
Opdateret kl. 12.34

Det blæser kraftigt i Thy, og det fyger. Men heldigvis for bilisterne er der ikke kommet ret meget sne. 

Så selv om det fyger, så bliver det ikke værre, end trafikken kan glide normalt, vurderer den vagthavende vejformand hos Thisted Kommune. 

- Det ser rigtig fint ud, og der er ingen problemer. Selv om det ser ud til, at der er faldet meste sne sydpå i Thy, så er det ikke i mængder, der giver problemer, uddyber Kim Søe Larsen.

Billede beskrivelse

Sneplove på vejene

Han fortæller, at kommunen har sneplove ude at køre, men det er mest for at kontrollere situationen. 

- Da vi slet ikke har fået de snemængder, der er faldet nordpå, og der heller ikke meldes om ret meget mere nedbør i dag, så forventer vi ikke, at sneen kommer til at give væsentlige problemer på vejene i Thy. Vi har fuldstændig styr over situation, lyder det fra vejformanden.

Han melder dog om glat og sjappet føre de værste steder.

Blæsten i Hanstholm var klokken 11.00 var med en middelvind på 19,3 m/sekundet og 25,5 m/sekundet i vindstødene. Temperaturen ligger mellem -1,4 og - 2 grader.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste