Billede beskrivelse

Væk med asfalten: Børnehaven havde en bedre ide

29. april 2025 kl. 19.55

THISTED: Engang var den Skjoldborg Skoles asfalterede 100 meter bane - men nu lå den på Skjoldborg Børnehaves område og tjente ikke længere noget formål, altså indtil børn og forældre tog fat.

Billede beskrivelse

Asfalten blev fjernet. Der blev planeret og lagt ny jord.

Fredag kunne børnehaven så plante frugttræer og bærbuske på det langstrakte areal vest for børnehaven.

Billede beskrivelse

- Vi har været så heldige at blive udvalgt til at få en frugtlund fra “Plant et træ”. Vi modtog en helt palle fyldt med syv store frugttræer, syv blandede bærbuske og jord i poser til at plante i. Det bliver så godt for børnene. For der er også blevet plads til en minifodboldbane, når græsset engang er groet op, lyder det fra formand for bestyrelsen Mie Bak.

Billede beskrivelse

- Vi valgte samtidig at lave en arbejdsdag ud af det, hvor vi inviterede forældre til at være med til at give resten af børnehaven en almindelig udendørs overhaling. Vi har været omkring 30 forældre med flere til sammen med vores 25 børn at få ny sand i vores store sandkasse, få ordnet vores drivhus, få rykket ukrudt op, ryddet op, fejet og gjort rent. 

- Det er dejligt, at så mange har været med. Og skønt af få hjælp af borgerforeningen, som kom og fjernede asfalten og lagde ny jord, lyder det fra formanden.

Billede beskrivelse

Hun havde fået en hjælpen hånd fra Rema 1000 og Biltema til at lave en goodiebag til alle børnene.

Billede beskrivelse

Efter fredagens plantning af frugt og bærlund, var der kaffe og kage fra Munkens Bageri, og alle fik en hotdog til slut.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste