Billede beskrivelse

Vaccinationsklinikken flytter til nye lokaler

Privat

25. oktober 2025 kl. 09.01

THISTED: Danske Lægers Vaccinations Service rykker ind i bymidten fra 28. oktober
Efteråret har for alvor fået fat, og mens vinden rusker i Thisted, begynder mange at drømme om sol og varme rejsemål.

Men inden afrejse gælder det om at have styr på rejsevaccinerne – og det bliver nu både nemmere og mere centralt at blive vaccineret i Thisted.

Fra tirsdag den 28. oktober flytter Danske Lægers Vaccinations Service sin lokale klinik til Asylgade 1B – lige i hjertet af byen, tæt på kirken, gågaden, banegården og med gode parkeringsmuligheder ved SuperBrugsen.

Mere plads – og mere fleksibilitet

Klinikken har indtil nu haft adresse på Tigervej 1, men med stigende efterspørgsel og behov for bedre faciliteter, flytter den nu ind i nye og lyse lokaler midt i byen.

- Vi flytter til nye, centrale lokaler, som giver os bedre arbejdsvilkår og gør det nemmere for borgerne at besøge os, fortæller Morten Gerner, direktør for Danske Lægers Vaccinations Service.

- Med de nye rammer kan vi tilbyde endnu større fleksibilitet i vores åbningstider og fortsætte arbejdet med at gøre vaccination trygt og tilgængeligt for alle.
Vacciner for både rejselystne og hjemmeblivende

Klinikken i Thisted tilbyder rejsevaccinationer til alle verdensdele – men også et bredt udvalg af øvrige vacciner, blandt andet mod helvedesild, skoldkopper og HPV.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste