18-årige Mathias Rytter Kjeldsen kørte sig til en førsteplads i første afdeling af DM i pitbike. Arkivfoto: Mads Kristiansen/Team Fynbo
Mennesker

Ung thybo fik fremragende start på sæsonen: - Det kunne ikke være bedre

Mathias Rytter Kjeldsen kørte sig til en førsteplads

26. april 2021 kl. 15:31

RANDERS/HILLERSLEV: Den 18-årige pitbikekører Mathias Rytter Kjeldsen har fået en fremragende start på sæsonen.

I weekenden kørte han første afdeling i DM i Randers og endte efter løbet på podiet på en førsteplads efter to heatsejre.

Den unge thybo fortæller, at han i første heat kunne køre i mål som nummer et uden de store udfordringer.

- I andet heat får jeg igen en god start og finder en fin fart og et godt flow, og jeg ligger nummer et i over halvdelen af heatet. Men så laver jeg en kørefejl og vælter og kommer ned som toer.

- På sidste omgang når jeg lige præcis forbi ham, der ligger nummer et, og vinder løbet lige langs målstregen, siger Mathias Rytter Kjeldsen.

Det var en god weekend for den unge thybo. Privatfoto

Han glæder sig over den gode start på sæsonen.

- Det kunne ikke være bedre. Det er fedt at mærke, at den træning, man har dyrket hele vinteren, har hjulpet, og at forberedelserne har været i top, siger Mathias Rytter Kjeldsen, der før weekendens afdeling ikke havde kørt DM siden august på grund af corona-situationen i Danmark.

Mathias Rytter Kjeldsen, der også denne sæson er en del af det fynske Team Fynbo, deltager i anden afdeling af DM i Børkop 8. maj.

Pitbikekøreren fra Thy endte på en tredjeplads til sidste års DM.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu