Billede beskrivelse

TV-kendis ringede til Thy og fandt kunstneren til sit store hotelprojekt i Østrig

17. november 2024 kl. 06.00
Opdateret 18. november 2024 kl. 07.45

THISTED/TYROL: Lene Beier er ikke kun kendt som populær TV-vært fra programmer som “Landmand søger kærlighed” og “Vi drukner i rod”.


Hun kan også kalde sig hotel-mutter. For Lene Beier og manden Anders har købt et idyllisk beliggende hotel i de østrigske alper.


Billede beskrivelse

Netop nu er de i gang med at renovere det 18 værelses store hotel i Tyrol fra gulv til loft. Parret ønsker at sætte deres helt eget aftryk på hotellet, der skifter navn fra Edelweiss til “Hotel Edelwiess By Beier”
.

Et af parrets ideer til indretning er kæmpemalerier på væggene, og her faldt parret for graffiti-kunstneren Richard Holmes fra Thisted.

Han har hele ugen været i Tyrol og spraymale to kæmpemotiver i to rum.

Billede beskrivelse

At det blev Richard Holmes, der fik den lidt usædvanlige opgave at dekorere et typisk rustikt alpehotel, glæder kunstneren, der efterhånden har skabt sig lidt af navn med sine ofte enorme malerier - som eksempelvis parkeringshus i Aalborg og sommerfugletunnellen ved Nors. 


- Lene kunne have valgt mange kunstnere. Men det er da fedt at det blev mig. Hun havde fulgt mig på Instagram og har en bekendt, der bor i Sennels, som anbefalede mig. Så en dag ringede hun og spurgte, om jeg kunne lave to store malerier - op til 3 x 7 meter, fortæller kunstneren. 

Billede beskrivelse

Det skulle være noget fra Sound of Music i et rum. I hotellets motionsrum og aktivitetsrum, ville hun gerne have noget med Arnold Schwarzenegger i 1970´er look.

- Jeg havde frie tøjler til at komme med mit forslag, fortæller Richard Holmes på telefonen fra Østrig. 


- Heldigvis var Lene og Anders meget tilfredse med forslaget. De er søde og helt nede på jorden. De har i løbet af ugen ofte været forbi og se, hvordan det hele skrider frem, lyder fra Thy-kunstneren, der må finde sig i at blive TV-filmet.

Billede beskrivelse

For hele det første år bliver Beier-familiens renovering og nye dagligdag i Østrig optaget til en stribe udsendelser af TV2.

Richard Holmes projekt i Østrigs alper slutter fredag 15. november. For da skal graffitikunstneren fra Thy videre til et andet stort bestilt malerprojekt i natklubben Proud Mary i Oslo. 


Det vides ikke, hvornår seerne kan opleve Lene Beiers hotelprojekt og også Richard Holmes malerprojekt på “Hotel Edelwiess By Beier”.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste