Billede beskrivelse

Thomas og Theis fik en god ide - nu skal de deltage i innovationskonkurrence

29. januar 2025 kl. 06.02

THISTED: Thisted Gymnasium har afholdt innovationsdag, hvor elever skulle finde “problemer” i samfundet og komme med løsninger.

Temaet var “arbejde”. Blandt eleverne nåede to helt til tops - Thomas Steensgaard og Theis Hjaltelin Korsgaard fra henholdsvis Nors og Thisted.

De to skal nu repræsentere Thisted Gymnasium ved årets Samfundscup 6. februar i Bjerringbro.


Deres innovationsidé skal ved hjælp af en app løse de lokale virksomheders mangel på arbejdskraft.

Appen fungerer med inspiration fra dating-appen Tinder med swipefunktion, der gør det nemmere for jobsøgende at matche den rigtige virksomhed. 


Billede beskrivelse

Den lokale entreprenør Rasmus Johnsen ser et stort potentiale i elevernes ide, som blev pitchet meget overbevisende. 


- Den afspejler en ungdommelig tilgang til arbejdsmarkedet, hvor human-factors inddrages og hvor det ikke bare handler om et job, men om så meget mere, lyder det fra Rasmus Joensen.

I dommerpanelet, der skulle bedømme elevernes innovative forslag, sad også lokalpolitiker Jane Rishøj og uddannelseschef ved Thisted Gymnasium, Ann B. Middelboe.


Thomas og Theis har nu kvalificeret sig til det regionale SamfundsCup i Bjerringbro d. 6. februar, men inden da skal de arbejde på at gøre idéen og deres pitch endnu mere overbevisende.

Bente Bundgaard Larsen og Kira Kopp Mortensen, samfundsfagslærere på Thisted Gymnasium og er meget tilfredse med dagen og det store engagement fra eleverne.


I løbet af innovationsdagen havde eleverne besøg og indlæg af Thy Erhvervsforums erhvervschef Jens Mortensen. 
Ifølge uddannelseschef Ann Middelboe er der på gymnasiet mange elever, som er meget innovative og gerne vil arbejde mere anvendelsesorienteret og med virkelige og samfundsrelaterede problemstillinger fra det lokale erhvervsliv. 


Derfor vil Thisted Gymnasium fra skoleåret 2025/26 vil tone studieretningen med samfundsfag og matematik i en mere praksis- og business-orienteret retning, hvor det påtænkes, at erhvervsøkonomi skal være et tredje studieretningsfag.


Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste