Billede beskrivelse

Thi Huyên Sàm er årets første hf-enkeltfags student

19. juni 2024 kl. 16.00

THISTED: Årets første hf-enkeltfags student er udklækket fra Thy-Mors HF&VUC.

Det skriver uddannelsesinstitutionen i en omtale. 

Det er Thi Huyên Sàm, som oprindeligt kommer fra Vietnam, der har netop færdiggjort sin studentereksamen ved Thy-Mors HF&VUC på hf-enkeltfag. Som årets første hf-enkeltfags student fik Thi Huyên Sàm æren af at hejse flaget i skolegården. Det er en ære, der symboliserer både hendes hårde arbejde og dedikation.

Thi Huyên Sàm har gennemført sin uddannelse med imponerende resultater, og hendes rejse fra Vietnam til Danmark er en inspirerende fortælling om målrettethed og udholdenhed.

- Vi ønsker Thi Huyên Sàm et stort tillykke med studentereksamen og ser frem til at følge hendes videre færd. Hun har allerede vist, at hun har evnen til at udmærke sig, og vi er sikre på, at hun vil fortsætte med at gøre en positiv forskel, uanset hvilken vej hun vælger at gå, skriver man i omtalen. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste