Billede beskrivelse

Små ben på sensommergåtur

Fra Sydvestmors Børnehus til Tingsted i Hvidbjerg

19. august 2020 kl. 17.36
Opdateret 22. september 2022 kl. 16.43

HVIDBJERG MORS: I det varme sensommervejr er det lige tiden til en rask gåtur. Væk fra de vante omgivelser i Sydvestmors Børnehus og på eventyr under solen - ud til nye spændende steder.

Seks børn og deres pædagog tog onsdag 19. august gåturen fra børnehaven til Tingstedet ved Hvidbjerg Kirke.

- Her kan vi hoppe på sten og lave huler, lyder det fra femårige Mark.

- Selv om der trafik på Næssundvej, så går vi langs vejen. Så lærer børnene også at holde øje med bilerne, siger Bente Dam, og fortsætter:

- Vi har netop sendt 23 børn af sted til skolen, så du kan se, det er en lille årgang, vi skal sende af sted næste år. Men så allerede det følgende år er årgangen oppe på 16-17 børn igen, lyder det fra børnehavepædagogen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste