Skolelærer Mette Pedersens ”Fessor-løb” er blevet en rigtig succes i Nors og initiativet fortsætter så længe børnene er hjemsendt. Foto: Ole Iversen
Mennesker

Skolelærers gode idé har fået eleverne aktiveret under corona

Mette Pedersen fjernunderviser dagligt sine elever på Nors Skole i matematik

03. februar 2021 kl. 10:39
Skolelærer Mette Pedersens ”Fessor-løb” er blevet en rigtig succes i Nors og initiativet fortsætter så længe børnene er hjemsendt. Foto: Ole Iversen Ole Iversen
Malvina Dyachenko (gul), Ivan Pedersen og søster Amanda er glade for Mettes Fessorløb: vi går næsten hver dag. Vi savner skolen og med gåturene rundt i byen sker der da noget andet end skæretid, lyder det fra de tre, der er fanget ved Nors Stadion, hvor et af posterne er. Foto: Ole Iversen Ole Iversen
Familien Hyldahl: Mikael, mor Lotte, Amanda (6. kl.) og lillesøster Annabel (4. kl.) synes rigtig godt om Mettes initiativ, som familien storroser: - vi får alle en masse frisk luft og motion, og sammen bakker vi hinanden op i den tid vi er i nu, siger familien, der er ude flere gange hver uge. Foto: Ole Iversen Ole Iversen
Nors Skoles cykelskur er mødestedet - hvor man får et kort der viser ruten rundt. Man kan tage et løb på 5 poster, på 10 eller på 15 poster. Den lange er syv km rundt. Foto: Ole Iversen Ole Iversen

NORS: Mette Pedersen fjernunderviser dagligt sine elever på Nors Skole i matematik. Men eleverne bliver ikke meget aktiveret af det stillesiddende skolearbejde.

Så var det, at Mette Pedersen fik en ide: kunne man kombinerer ture rundt i Nors og så løse matematikopgaver undervejs - og få en masse frisk luft og motion samtidigt.

Ideen er blevet en succes.

Nu har hendes initiativ fået en stor del af Nors Skoles elever ud at gå lange ture flere gange hver uge.

- Jeg tænkte: hvad nu hvis jeg sætter programmet MatematikFessor, som eleverne kender rigtigt godt, sammen med et orienteringsløb, og så lægger ruten med posterne rundt i Nors by. Var det mon noget eleverne gad, tænkte Mette Pedersen, der til sin store glæde opdagede at eleverne faktisk syntes rigtig godt om ideen, og den bredte sig hurtigt mellem eleverne på alle klassetrin.

Ruten er op til syv kilometer lang rundt i hele Nors by med 15 opgaver undervejs.

Men man kan tage fem eller 2,5 kilometer - det vælger man selv.

Men også familierne har taget vandreskoene på og følger deres børn rundt på ”Fessor-matematik-orienteringsløb”.

Nu går næsten halvdelen af Nors Skoles 160 elever flere gange ugentligt rundt i Nors by og lærer matematik undervejs. Og måske hilser man undervejs på nogen af ens kammerater.

- For jeg har naturligvis tænkt over at eleverne ikke må komme for tæt på hinanden. Derfor må man højest gå to elever sammen eller man kan gå sammen i ens familie, fortæller Mette Pedersen, der har fået opmærksomhed fra kollegaer omkring hendes måde at bruge MatematikFessor som et orienteringsløb.

Også forlaget bag MatematikFessor har vist interesse for initiativet i Nors.

Mette Pedersen står for hver uge at hænge nye opgaver op på de 15 poster rundt i Nors By.

Hver opgave er forsynet med en QR-kode, så man kan finde sin opgave via ens mobiltelefon.

- Jeg er da glad for at min ide er blevet godt modtaget af eleverne, som virkeligt har været gode. Det er selvfølgeligt et arbejde at få alle poster skiftet ud. Men så får jeg jo også god motion. Og det er da dejligt at det man har lavet - giver glæde for så mange elever og familie i denne triste coronatid.

En af posterne er lige udenfor mit vindue ved mit hus på Ranselvej. Så kan jeg se eleverne og lige vinke, når de i al slags vejr er på ”Fessor-løb”, lyder det fra Mette Pedersen.

Mettes Fessorløb er lavet, så alle Nors Skoles klassetrin kan deltage, og som en ekstra lille bonus er der præmier der kan vindes af de flittigste.

Fessorløb på Nors Skole fortsætter så længe skolen er under corona-lockdown.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu