Så mange trængte familier modtog julepakker fra Lions
Lions julehjælp kom i år 55 trængte familier i Thisted og omegn til gode.
Hver familie modtag ikke mindre end tre kurve, som var doneret af Lions Club Thisted og Lions Club Thylandia i samarbejde med Grethe og Jørgen P. Bornerups Fond..
- Ud fra ansøgningerne er det tydeligt, at mange familier står i en svær situation, og ud over en trængt økonomi oplever de forskellige livskriser.
- Derfor vil vi gerne give en opmuntring og forhåbentlig sprede glæde og håb i denne tid, siger Carsten Pedersen, formand for økonomiudvalget i Lions Club Thisted.
- Når krisen kradser og pengene er små, er det desværre ofte børnene, der må undvære.
For at give børnene i de udfordrede familier en god jul, har private donorer sammen med Lions Club Thisted og Grethe og Jørgen P. Bornerups Fond indsamlet midler til at kunne give samtlige børn et gavekort på 350 kroner til legetøj.
- Dette er et nyt tiltag som vil blive gentaget de kommende år, lyder det fra de glade givere.
Ud over julegaverne til de udsatte familier har Lionsclub Thisted sendt 20 gavekort på hver 300 kroner til Kulturhuset Hawkraft i Vestervig,
Her blev der holdt jul for 20 ukrainerne, som mangler uldsokker, håndklæder og varmt tøj samt legetøj til børnene.