Så har de første morsingboer fået hue på
NYKØBING: De første studenter på Morsø Gymnasium i år har fået hue på. Det skete klokken 10, hvor flaget gik til tops på Morsø Gymnasium.
Det skriver gymnasiet i en omtale.
Det er en tradition, at de første studenter hejser flaget. I år var det følgende tre elever: 3bn: Asger Frandsen Andersen – dansk 3dm: Laura Lindholt Pahus – historie 3se: Emma Lumbye Jacobsen – naturgeografi.
I de kommende dage vil gymnasiet nye terrasse fyldes med studenterne og deres familier til den såkaldte ”huebegivenhed”, hvor de nyslåede studenter tages imod af deres familier og får huen sat på hovedet af en person, de har udvalgt.
I år bliver 61 unge studenter på Morsø Gymnasium.
De bliver fejret af skolen onsdag aften med en studenterfest og fredag med dimission kl. 10. De kommende dage vil studenterne sætte kulør på bybilledet og sende ung sommerstemning ud til alle.
Efter sommerferien starter 81 elever på Morsø Gymnasiums 1g. Dertil kommer der 5 nye elever i 2g fra andre gymnasier.