Ca. 100 havde løst billet til arrangementet.
Mennesker

Psykolog gav spændende foredrag hos seniorklub

14. maj 2023 kl. 14:01

Sydthy – Thyholm Seniorklub har ry for at trække mange medlemmer, og det kan måske skyldes, at bestyrelsen er rigtig god til at finde spændende foredragsholdere. 

Det skete også tirsdag d. 9 maj, hvor man havde allieret sig med psykolog Mie Hagen Madsen. 

Mie har gennem to år været psykolog i det topsikrede fængsel Enner Mark, som hører under Kriminalforsorgen Midt- og Nordjylland. 

Der blev hyggesnakket under kaffen!

Mie er gift, har to drenge på fem og otte år og er i dag selvstændig med praksis i Silkeborg. Derudover tager hun rundt i landet og holder foredrag. Om hendes tid som psykolog i Enner Mark Fængsel berettede hun vidt og bredt. 

Arrangementet startede kl. 14.00, hvor Ole Andersen fra seniorklubbens bestyrelse bød velkommen. Herefter fik Mie Hagen Madsen ordet. Mie fortalte levende om forskellige fængselstyper såsom arresthuse, åbne og lukkede fængsler. Og så er der Enner Mark, som er Europas mest sikrede fængsel. 

Mie Hagen Madsen er en spændende foredragsholder og ikke mindst når det drejer sig om det danske fængselsvæsen.

Mies job i fængslet var at have samtaler med de indsatte - og det kan både være drabsmænd, voldsmænd osv. Mie Madsen fortalte i sit foredrag også om syssocial personlighedsforstyrrelse, som de fleste af dem, hun mødte i fængselet, havde i et eller andet omfang. 

Mie Hagen Madsen har egen psykologpraksis i Silkeborg. Der ud over holder hun også foredrag.

Hun fortalte bl.a. om, hvordan indsatte mange gange mangler en kontakt til deres følelser.

Mie Hagen Madsen fortalte i ca. 45 minutter, hvorefter der var kaffepause. Efter kaffen fortalte Mie Madsen videre til kl. 16.00, hvor et meget interessant og spændende foredrag sluttede. 

Annonceret indhold

Nyeste