PM-Solutions holder seminarer for C5 kunder
Den naturlige C5-afløser Uniconta blev præsenteret onsdag
THISTED: Omkring halvdelen af de danske virksomheder benytter det populære regnskabsprogram C5.
Men for halvandet år siden besluttede Microsoft at ophøre med support og udvikling af det populære økonomiprogram, som oprindeligt blev udviklet af Erik Damgaard.
Nu er mange virksomheder, der benytter C5, endt i overvejelser. For, skal man fortsætte med et system, der kører godt, men som bliver forældet dag for dag.
Eller skal man skifte til et nyt program nu.
Onsdag havde PM-Solutions og Morsing Data derfor inviteret den første gruppe af lokale virksomheder til det første seminarer, hvor den naturlige C5-afløser Uniconta blev præsenteret.
- Uniconta er nemlig også udviklet af Erik Damgaard og derfor er brugerfladen og overgangen fra C5 tænkt ind i Uni Conta og gjort virkeligt let, fortæller Peter Aagard, fra PM-Solutions.
Virksomheden har indgået et samarbejde med Morsing Data fra Nykøbing, for sammen at tilbyde både soft- og hardware og support til de mange virksomheder, der har C5 og som overvejer at skifte til nyt økonomiprogram. Vi har sammen ansat systemkonsulent Kristina Thomsen, som ved alt om Uniconta, til at betjene begge virksomheders kunder. Derfor har vi arrangeret foreløbigt tre seminarer for både nuværende kunder, men også for andre virksomheder - hvis de er interesseret i at skifte eksempelvis til Uniconta fra C5. Her kommer en konsulent fra Uniconta og lægger fordelene og brugen af systemet frem, fortæller Peter Aagaard.
PM-Solutions åbnede i august 2018 og leverer IT-løsninger til det professionelle erhvervsliv.
IT-virksomheden på Industrivej har netop præsteret det bedste kvartalsresultat nogensinde.
Det er gratis at deltage på PM-Solutions Uniconta seminarer.
De næste afholdes i november og i december.