Per har en cykel på taget - med lys i ...

Hurup Cykel- og Knallertcenters Per Ubbesen har erstattet Honda-skilte med en gul cykel

13. december 2021 kl. 15.53

HURUP: Kigger man på Hurup Cykel- og Knallertcenters tag er man ikke i tvivl om, hvad indehaver Per Ubbesen er forhandler af.

En gul damecykel pryder taget på butikken i Bredgade i Hurup.

- Idéen opstod, da jeg tog de to Honda-skilte ned fra taget. Honda leverer ikke længere 45-knallerter. Så skulle jeg jo ikke reklamere for dem, fortæller Per Ubbesen, der fejrer 25-års jubilæum 1. marts næste år.

Damecyklen havde han.

- Den gule lakering fik jeg ordnet hos den lokale autolakerer. Og så har jeg fået sat tidsindstillede for og baglygter på cyklen. De tænder, når det bliver mørkt udenfor, fortæller Per Ubbesen.

Han fortæller, at han fortsat sælger almindelige cykler.

Men kunderne efterspørger mest el-cykler.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste