Mennesker

Overvældet over opbakningen: Julemesse vender tilbage næste år

28. november 2022 kl. 13:03


Lørdag afviklede Nors BK julemarked for første gang julemarked. Det skete i klubfaciliteterne på Vendbjerg.

Markedet blev så stor en succes, at arrangørerne allerede har besluttet, at markedet vender tilbage næste år i samme weekend.

- Vi må bare sige at med den opbakning, vi har fået, så er vi mere end tilfredse - vi er helt overvældet. Det er bare gået over al forventning med et rigtigt flot ryk-ind af gæster, siger Ingrid Ottesen, kasserer i Nors BK og en af ildsjælene bag julemessen, der erstatter den tidligere traditionelle store julefrokost.

- Vi runder omkring 300 besøgende, der er fortrinsvis fra lokalområdet. De købte lodder og besøgte de omkring 20 udstillere. Det er meget tilfredsstillende. Og rigtig dejligt var det at se, at folk blev der længe og hyggede sig. Byen mødtes den lørdag. 

Også fra flere udstillere, som ligeher.nu talte med, lød der tilfredshed.

For Nors BK, blev det til et resultat på omkring 30.000, kroner som går i klubkassen. Det er indtægter fra lotterier og auktion.

De 20 udstillere deltog gratis - mod at bidrage af en præmie til lotteriet.

Annonceret indhold

Nyeste