Nyt havefirma plejer din have, uden du skal røre en finger
Du kender det sikkert. Græsset gror for hurtigt, og ukrudtet er altid et skridt foran dig. Haven trænger til mere opmærksomhed, end du lige har tid til.
Nu er hjælpen kun et telefonopkald væk.
Høj´s Have og Anlæg rykker ud med de grønne finger og giver haven en hjælpende hånd - med alt hvad den trænger til.
Er det plænen der skal klippes, kantes af og mosbehandles. Eller skal der luges, lægges flis og måske fjernes grene og væltede træer, så rykker Michael Dahl Høj ud i sin 4-hjulstrækker med at alt det nødvendige grej i den store trailer.
Høj´s Haveservice, lige syd for Nors, åbnede forsigtigt i september 2021.
Men nu kører Michael Dahl Høj på med fuld kraft og har allerede opbygget en god kundebase. Men der er plads til flere kunder, fortæller han.
- Jeg er en rigtig havemand fra en familie med grønne fingre og udstillingshaver.
Jeg vil gerne kaldes ”en gammeldags havemand”. Dog naturligvis med alt der moderne grej der er nødvendigt.
Men grønne fingre – det har jeg. Jeg elsker at ordne haver, lyder det fra den tidligere lastbilchauffør, der trådte på bremsen og sprang fra førerhuset ned på havetraktoren, for at hjælpe folk med det arbejde i villahaven eller på naurgrunden, man ofte ikke har tid/lyst til.
Han tager mod telefonordre.
Men man kan også lave en fast aftale – en abonnementsaftale, så han rykker ud med to-tre ugers mellemrum og holder haven vedlige.
Den nye havemand Høj er også ham, der kan lave en ”vild med vilje have” .
- Det får jeg stadig flere henvendelser om. Det er rigtig populært og en god ide for naturens skyld. Men man skal bare huske, at en ”vild have” også skal have omsorg og pleje, lyder det.
Høj´s Have og Anlæg kan klare alt almindelig vedligeholdelse. Men er der et kæmpe træ der skal fældes eller noget stakit der skal bygges, samarbejder han med folk der gør det.
- Er man gået træt i blomsterbedet – så ring mig op. Jeg kommer altid ud og besigtiger haven først, så kunden kan få sin pris oplyst, lyder det fra Michael Dahl Høj, der også har en del år i forsvaret stationeret på Bornholm.
Ærlighed og fornuftig pris er i øvrigt Michael Dahl Højs slogan.