Billede beskrivelse

Nyt domicil bygges op: Stort murerfirma flytter til Thisted

26. maj 2024 kl. 06.00

THISTED: I 2016 startede Dahl & Gravesens Murerfirma op med blot to de to indehavere: grandfætrene Allan Dahl og Rasmus Gravesen.

Siden er ordrekurven kun gået opad og medarbejderstaben vokset.

I dag er 17 medarbejdere ansat i det hurtigtvoksende murerfirma i Thisted - nu er det nødvendigt at flytte og opbygge et nyt firmadomicil.

- Vi har jo holdt til på Ballerumsvej 39. Men det er blevet for småt, og vi ønsker også at have alt vores grej indendøre. Derfor flytter vi nu til Vadestedvej 5, hvor vi har overtaget en gammel, nedlagt familiegård, lyder det fra Allan Dahl og Rasmus Gravesen.

Billede beskrivelse

- Her beholder vi to haller på i alt 2.600 kvadratmeter, hvor vi kan have alle vores maskiner, stilladser, grej og materialer under samme tag. Resten af gårdbygningerne bliver væltet. Bagefter opfører vi 170 kvadratmeter kontor og velfærdsbygning. Men indflytningen bliver først næste år.

- Vi vil arbejde på det projekt ved siden af. Derfor flytter vi ikke til Vadestedsvej, før det står færdigt. Vi satser på, det bliver inden sommerferien 2025. Indtil da er vores firmaadresse med kontor og lager stadig Ballerumvej 39.

Dahl & Gravesens Murerfirma har netop nu travlt med murerarbejdet ved byggeriet af Svane Apoteket og med nye huse i østbyen af Thisted. Mange timer er i bogen, som de siger, også med mindre opgaver som nye badeværelser og facaderenoveringer.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste