Ny rekord: Aldrig har så mange familier fået julehjælp
Onsdag 20. december var Plantagehuset i Thisted udleveringsted for julehjælpen fra “Næstehjælpere Thy-Mors”.
I år stod der julepakker klar til de 380 familier, der havde søgt.
Det er det største antal nogensinde i de syv år, “Næstehjælperne” har været i gang, fortæller Anne Boesen, der sammen med Nicoline Bælum er to af de mange ildsjæle bag den store julehjælp 2023.
- Men det kunne slet ikke lade sig gøre at yde så flot en hjælp. Hvis ikke alle Spar-butikker i Thy havde skaffet et samlet kæmpebeløb fra Købmændendes Fond (KFI red.). Og lige så vigtigt er det, at flere organisationer og enkeltpersoner var gået sammen og hjulpet hinanden, fortæller Anne Boesen.
Børnefamiliernes jul
Hun var selv var i Plantagehuset og møde familierne, der kom for at hente julepakker.
- Der var bare så dejlig en stemning - så megen taknemmelighed og glæde. Det var virkelig rørende, fortæller Anne Boesen, der er sikker på at hjælpen gør en forskel for børnefamilierne. Alle, der søgte, fik. Familierne skulle ikke vise indtægter og andet. Jeg er dog sikker på, at alle, der har søgt, har gjort det, fordi behovet er der.
- Og så ved vi, at en masse børnefamilier har fået end god jul, lyder det fra Anne Boesen.
Står sammen
Hun var for syv år siden “kun” kunne hjælpe 25 familier.
- Den store julehjælp i år kunne lade sig gøre, når vi sammen hjælper hinanden. Den viser, at der er en kæmpe hjælpsomhed i vores område. Jeg synes, at det er lige så vigtigt, at det budskab bliver sendt ud, lyder det fra julehjælpsildsjælen fra Sennels.
Udover Spar-butikkerne i Thisted, Tilsted, Bedsted, Snedsted, Koldby og Hvidbjerg Mors, er også Spar Nors og Spar i Sennels med i julehjælpsprojektet.