Billede beskrivelse

Ny produktionstekniker til Outrup Vinduer & Døre

Peter Schmidt Nielsen, 44 år, er netop tiltrådt i en nyoprettet stilling

28. februar 2022 kl. 09.00

NYKØBING: Peter Schmidt Nielsen, 44 år, er netop tiltrådt i en nyoprettet stilling som produktionstekniker hos Outrup Vinduer & Døre i Nykøbing Mors.

Her skal han være med til at udvikle nye produkter og bidrage til produktionens effektivitet og kvalitet gennem vedligeholdelse af produktionsgrundlaget.

Samtidig skal Peter Schmidt Nielsen være med til at sikre, at produktionen lever op til de pågældende krav og regler, som Dansk Vindues Verifikation udsteder.

Peter Schmidt Nielsen er uddannet produktionsteknolog med en baggrund som maskinsnedker.

Han har desuden flere års erfaring som produktionsteknolog i både metal-, plast- og træindustrien.

Privat er Peter Schmidt Nielsen bosiddende i Frøstrup.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste