Seneste nyt

Ny glarmester i Thisted - Claus tager springet til selvstændig

23-årige Claus Birch kan nu kalde sig Thisteds tredje glarmester

11. november 2021 kl. 14.15

THISTED: Claus Birch kan nu kalde sig Thisteds tredje glarmester.

Den 23-årige glarmester, fra Thisted, der de seneste fire år har været ansat i HGB-glas, tager nu springet og har åbnet egen glarmesterforretning på Industrivej i Thisted.

Her har han indrettet sig i 374 gode og tempererede kvadratmeter med højt til loftet, porte så biler der skal have skiftet glas kan komme ind. Der er lavet smart glaslager, og Claus Birch har også indrettet kontor og møderum i hallen, naturligvis bag egen løsning af solidt kontorglas.

- Jeg har gået og tænkt på det et års tid og besluttede så, at nu skulle det være. Jeg fik undervejs i opstarten god hjælp af Thy Erhvervsforum. Det var blandt andet med deres hjælp, at jeg fandt de gode lokaler jeg nu bor i på Industrivej 13 A, fortæller Claus Birch, som kom i lære i 2013 hos HGB-glas på havnen i Thisted. Her arbejdede han indtil, han 1. november havde første arbejdsdag som selvstændig.

Nu skal Glarmester Birch som forretning løbes i gang.

- Det er jeg helt indforstået med. Heldigvis har jeg opgaver i ordrebogen og har et godt samarbejde med min tidligere arbejdsplads HGB, som jeg hjælper med opgaver. Men ellers er det bare at få fortalt på Facebook, hjemmeside og fra mund til øre, at jeg ny glarmester i Thy, lyder det fra Claus Birch, der tilbyder alle former for glasarbejde som autoruder, termoruder, klimaskærme, solfilm i kontorer og private hjem, spejl og glasløsninger i vådrum, terrasseglas og glasopdeling af rum.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste