Lions Lexus sammen med elev Sofie Harregaard, Birgitte Bjørn fra Hundborg Rideklub og Erik Nielsen fra Lions Club Thisted.
Mennesker

Nu kan endnu flere handicappede komme i sadlen

23. marts 2023 kl. 19:00


I 2009 ankom hesten Lions Bianca til Hundborg Rideklub.

Lions Bianca var ikke en hest som alle andre. Den var en ganske særlig hest med et meget roligt temperament – en handicap- og ridefysioterapihest.

Nu har rideklubben anskaffet sig endnu en hest og igen med den samme støtte fra Lions Club Thisted.

Lions Lexus hedder den og den er netop ankommet til rideskolen, som nu råder over to handicap og ridefysioterapiheste.

De rolige hest har mange handikappede nydt stor gavn af. Men også børn der ikke er helt så trygge ved heste.

De får med en rolig hest mulighed for at kunne komme til at lære at ride ligesom deres kammerater.

Lions Bianca blev, som navnet nok antyder, anskaffet med hjælp fra Lions Club Thisted i form af 10.000,- kr.

- Rideskolen har p.t. 22 heste opstaldet og godt 60 handicappede kommer fast på rideskolen og får her nogle fantastiske gode timer på hesteryg overvåget og instrueret af rideskolens kyndige ansatte.

Det, at kunne tilbyde handicap - og ridefysioterapi, er en stor del af Hundborg Rideskoles aktiviteter.

Det betyder derfor rigtigt meget for klubben at have en handicap- og ridefysioterapiheste som Lions Lexus og den gamle trofaste Lions Bianca, som nu efter 13 års tro tjeneste er gået på halv tid, lyder det fra Carsten Pedersen fra Lions, der sammen med clubkammeraten Erik Nielsen forleden var på besøg hos den nye beboer på rideksolen. Med sig havde de et skilt med navnet Lions Lexus” graveret. Skiltet er nu hængt op over hestens box på rideskolen i Hundborg.

Annonceret indhold

Nyeste