Seneste nyt
Billede beskrivelse

Når smerten skal væk, tager Merethes hænder fat

06. september 2022 kl. 06.00

Hvis sportsskaden er overstået eller bruddet er helet, og det stadig gør ondt. Hvis holdet i nakken og smerterne i skulderen ikke vil gå væk. Måske har du ondt i ryggen, når du sidder på kontorstolen på jobbet - så er svaret oftest fysioterapi.

Merethe Henriksen har 11 års erfaring i at behandle og forebygge lidelser i led og muskler. Nu har hun åbnet MH-Fysioterapi og Førstehjælp i Dronning Louise Gade i Thisted.

- Jeg har lyst til at prøve noget nyt. Prøve at starte for mig selv og tilbyde private og virksomheder, hjælp til fysioterapi ved gener og efter skader i hele kroppen, siger Merethe Henriksen, der også er uddannet førstehjælpsinstruktør og tilbyder kurser i førstehjælp - blandt andet færdselsrelateret førstehjælpskurser.

Billede beskrivelse

Merethe Henriksen er uddannet fysioterapeut i 2011. Siden 2013 har hun arbejdet for Thisted Kommunes genoptræning i Træning og Rehabilitering.

- Min klinik i Dronning Louise Gade vil jeg drive sideløbende med mit arbejde på i Træning og Rehabilitering, siger Merethe Henriksen, der også vil afholde kurser i førstehjælp for private og virksomheder.

Uge 37 starter hun således et kursus i Fysio-Flow op i Sjørring. En dansk udviklet træningsmetode, der arbejder med kroppens bindevæv.

Kurset er rettet mod alle og vil betyde større bevægelsesfrihed i kroppen og færre smerter.

Gennem den skånsomme træning over fem gange smidiggøres kroppen og bindevævet - således at man oplever færre smerter og større bevægelsesfrihed.

MH-Fysioterapi har åbent mandag - fredag mellem 08.00 og 17.00 efter aftale.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste