Billede beskrivelse

Matas trak fulde huse til aften med Ole Henriksen og Fenty Beauty

18. april 2026 kl. 06.04

THISTED: 107 kvinder havde købt billet, da Matas Thisted inviterede til en særlig kundeaften med fokus på hudpleje og make-up.

Billede beskrivelse

Aftenens hovedperson var make-up artist Emad Ejaas Razavi, der er Training Manager i Danmark for internationale brands som Ole Henriksen og Fenty Beauty.

Med sikker hånd lagde Emad Ejaas Razavi make-up på en model og viste trin for trin, hvordan foundation, øjenskygge og eyeliner kan lægges for et flot og holdbart resultat.

Billede beskrivelse

Produkterne kom blandt andet fra Rihannas Fenty Beauty-serie.

Undervejs delte han en strøm af tips og teknikker med publikum, som fulgte opmærksomt med.

– Make-up handler ikke kun om at lægge den, men også om at få den til at holde hele dagen, lød det blandt andet fra eksperten.

Billede beskrivelse

Hos Matas i Thisted glæder man sig over den store opbakning.

– Vi oplever en stor interesse for vores kundeaftener. Når nu ikke Ole Henriksen kunne komme fra Los Angeles, er det stort at få besøg fra København af en så dygtig make-up artist, siger Madeline Berggren Nielsen fra butikken.

Billede beskrivelse

Hun peger samtidig på, at mange kender produkterne fra Ole Henriksen, mens Fenty Beauty stadig er nyere for mange.

– I aften fik alle mulighed for at se produkterne i brug, siger hun.

Lokaler ovenover Føtex var til lejligheden indrettet som shop med produkter fra de to brands, hvor gæsterne kunne handle med 25 procents rabat.

Billede beskrivelse

Der blev også serveret snacks, søde sager og bobler, hvilket var med til at skabe en hyggelig stemning.

Efter demonstrationen benyttede flere gæster muligheden for at møde Emad Ejaas Razavi personligt og stille spørgsmål om make-up og hudpleje.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste