Billede beskrivelse

Mai er rørt over den flotte opbakning. Måske står hun ikke i spidsen for "Fisken på Disken" næste år

11. september 2023 kl. 19.31
Opdateret 13. september 2023 kl. 19.16

Bagkvinden bag "Fisken på Disken", Mai Manaa, er synlig træt efter tre dages fest på kajerne i Hanstholm.

Men hun kan nu kigge tilbage på tre begivenhedsrige dage, der ikke kun trak mange til Hanstholm og satte spot på fisk og fiskeri.

Arrangementet viste også, at Hanstholm kan stå sammen.


- Det er "viljen til Hanstholm", vi så og oplevede ved Fisken på Disken i år. Det er første gang, vi har lavet et så stort arrangement for fisken og oplevet så forrygende en opbakning. Det gælder lige fra virksomheder, som har støttet, ikke én har sagt nej - til alle de foreninger, frivillige og andre udefra, der har støttet arrangementet. Vi ville bringe fisken det folket. Det lykkedes virkeligt. 


- Jeg er bare så rørt og tror, at mange er stolte med mig over det, vi sammen har lavet, siger Mai Manaa.

Hun er fra første 1. august ikke længere turistchef for Thy, men udviklingschef i Destination Nordvestkysten for fem nord- og vestjyske kystkommuner.

Sidste job

Hvor mange, der har besøgt de tre begivenhedsrige dage for alle generationer, har Mai Manaa ikke præcis overblik over.


- Men det er klart bedre besøgt end sidste år. I år havde vi ingen perioder, hvor der ikke var fyldt med folk, lyder det.

- Vi er nået længere ud i år. Et bud er, at vores markedsføring har virket og er blevet set. Folk har taget turen langvejs fra for at være med - endda helt fra fra Sjælland. Nu har vi vist Hanstholm frem. Vi har taget “agendaen”, når det gælder om at bringe fisken til folket, siger Mai Manaa.

Hun kalder denne udgave af Fisken På Disken, som “hendes sidste job” som turistchef for Thy.


Om hun igen næste år skal stå i spidsen for det store træk, Fisken på Disken er, ved hun ikke. 


- Men lad os se. Mon ikke, at der er en chance for det, lyder det med glimt i øjet. 



Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste