Magnus Sandvad Thorhauge fra Thisted er på vej med sit andet filmprojekt, der er lokalt forankret i Thy. Arkivfoto: Bo Lehm
Magnus har en vild plan: Vil lukke gågaden
THISTED: Forestil dig Thisteds gågade helt affolket og spærret af for, at nogen kan komme ind i den?
Det gør Magnus Sandvad Thorhauge fra Thisted. Dog kun for en enkelt dag, forsikrer den 29-årige filminstruktør i forbindelse med forberedelserne til et nyt filmprojekt.
- Det griber lidt om sig. Vi har blandt andet en drøm om at kunne lukke gågaden ned en hel dag i forbindelse med optagelserne, siger instruktøren, der forventer at bruge omkring 30 skuespillere og statister i filmen, der efter planen skal optages til vinter.
Det er den unge instruktørs andet totalt lokalt forankrede filmprojekt. Tidligere har han høstet stor ros for filmen "Anker", som blandt andet har været nomineret til en international pris.