Lokal bokseklub har haft en travl weekend
THISTED: Fredag aften var Thisted Atlet Club (TAC) repræsenteret med to boksere ved et boksestævne i Randers, arrangeret af BK Thor, hvor der blev afviklet 13 kampe.
Det fortæller klubben.
I aftenens anden kamp stod Abdul Rahman fra TAC over for Magnus Kristjansson fra Randers Combat Boxing i mellemvægt elite. Abdul leverede en stærk præstation og sikrede sig sejren med dommerstemmerne 4-1.
Herefter var det Amelia, der skulle i ringen til sin allerførste officielle kamp. Hun mødte den mere erfarne Merisa Cepic, der havde syv kampe bag sig. Amelia kæmpede hårdt og gav alt, hvad hun havde, men måtte til sidst se sig besejret med dommerstemmerne 5-0.
Søndag deltog fem af klubbens kampboksere i Breddesamling Vest, afholdt i IK Sparta, Aalborg. Her stod Kim Ørnstrøm fra DABU for træningen, hvor både boksere og trænere fik værdifulde redskaber med hjem til videre udvikling i klubben.