Den lokale Simon Kollerup bliver erhvervsminister i Mette Frederiksens nye socialdemokratiske regering. Foto fra Simon Kollerup.
Lokal bliver erhvervsminister
En drøm går i dag i opfyldelse for det lokale folketingsmedlem for Socialdemokratiet, Simon Kollerup. Den nye statsminister, Mette Frederiksen, har nemlig bedt ham påtage sig opgaven som erhvervsminister i den nye regering.
- Mette Frederiksen ringede til mig igår aftes og bad mig påtage mig opgaven, og om at indtræde i regeringens økonomiudvalg, fortæller Simon Kollerup, der tilføjer, at han var og er både målløs, overvældet, overrasket, vildt glad, ydmyg og stolt.