Billede beskrivelse

Laura skal til 2 x squash-EM

Spilleren fra Thyquash i Vestervig er udtaget til såvel u19 EM som senior EM

24. marts 2022 kl. 14.57
Opdateret 25. marts 2022 kl. 10.16

VESTERVIG: Laura Lauridsen Thysquash er i sidste uge udtaget til EM for u19 spillere, der afvikles i Eindhoven i Nederlandene i dagene 14. til 18. april.

Hun er udtaget til EM sammen med Joakim Jepsen fra Birkerød Squash og Malte Nørtoft fra Skovbakken.

Et hold består af én pige og to drenge.

Der deltager 16 nationer ved mesterskabet og Danmark er nok at finde i den midterste del når seedningen bliver foretaget 10. april.

Alle tre danskere er suveræne i hver deres række hjemme i Danmark og det skal derfor blive spændende at følge holdet om de kan bide skeer med de store nationer ved mesterskabet.

Ud over udtagelsen til u19 holdet fik Laura Lauridsen i denne her uge også endnu en udtagelse at glæde sig over hun blev nemlig udtaget til seniorlandsholdet, som spiller EM i Slovenien fra 20.-24. april, Danmark er at finde i 3. division og vil helt klart være bland favoritterne til at rykke op i 2. division.

Holdet består ud over Laura også af Skovbakken/Thy spiller Sarah Lauridsen samt Birkerød spillerne Klara Møller og Caroline Lyng.

Holdet er sat op med Sarah som 1 single, Klara som 2. single, Caroline som 3. single og Laura som reserve.

Allerede i kommende weekend kan Laura følges på hjemmebane i Thysquash, hvor hun deltager i klubbens store junior event JGP THY som afvikles i hallen i Vestervig fra fredag til søndag.

Thysquash har ikke mindre end 17 spillere med til stævnet og er igen klart største klub deltagermæssigt.

- Det bliver det største juniorstævne der er afholdt på dansk grund i de sidste to år, ikke mindre end ca. 70 spillere dukker op i Thysquash denne weekend og derudover kommer der trænere og ledere, så vi samlet bliver ca. 100, fortæller Sten Lauridsen fra Thysquash.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste