Landsby vil gentænke sig selv: I kø for at designe fremtiden

SNEDSTED: Hvordan skal fremtidens landsby tilpasses de kommende årtiers behov, når tiden er løbet fra byens nuværende udformning? En landsby i Thy oplever kæmpe interesse for at finde løsninger.

To uger i august flytter 24 studerende fra Arkitektskolen i Aarhus til Snedsted i Thy for at løse en konkret opgave: De skal komme med forslag til, hvordan Snedsted kan designes, så byen tilpasses en fremtid med færre indbyggere end de nuværende omkring 1100 samtidig med at det sikres, at de færre, der skal bo i byen i de kommende årtier, oplever en velfungerende landsby.

For et år siden så Foreningen Revitalisering af Snedsted 2030 dagens lys.

Foreningen er stiftet i erkendelse af, at tiden er løbet fra den ældste del af stationsbyen, hvor bymidten er præget af tomme huse og forretninger.

Med betegnelsen ”revitalisering” signalerer foreningen, at der arbejdes for at fremtidssikre byen trods et stadigt faldende indbyggertal i årene fremover.

Snedsted vil gentænke sig selv, så byens fremtidssikring styres efter en overordnet plan og ikke gennem tilfældige nedrivninger.

Stor interesse: 88 studerende var interesserede i at være blandt de 24, der skal til Snedsted, fortæller lektor Mo Michelsen Stochholm Krag. Foto: Foto: Snedsted Revitalisering

Opgaven med at designe den fremtidige udformning af Snedsted er spændende. Både for Foreningen Revitalisering af Snedsted 2030, men også for de arkitektstuderende, både bachelor- og kandidatstuderende, fortæller lektor Mo Michelsen Stochholm Krag.

- 88 studerende var interesserede i at være blandt de 24, der skal til Snedsted i august. Interessen skyldes både, at de skal arbejde med en relevant problemstilling, men også, at de forslag, de kommer med, har en mulighed for at blive realiseret, siger Mo Michelsen Stochholm Krag, som siden 2011 har haft 400 arkitektstuderende engageret i projekter, der blandt andet handler om at omforme og gentænke landsbysamfund til en ny fremtid.

Under det to uger lange ophold i Snedsted udarbejder de studerende seks projekter som skal vise, hvordan den gamle bymidte kan gentænktes. Det sker i tæt samarbejde med byens borgere.

- Nærheden til byens borgere under arbejdet med at udforme projekterne er spændende, ligesom det er spændende at være med til at tydeliggøre en problematik, de fleste i deres stille sind helst vil overse. Men den er synlig og helt generelt er folk jo kede af at se på alt for mange tomme bygninger, der peger tilbage på en tid, der er tabt. Man vil gerne have et pænt byrum, men jo færre, der er til at pleje byrummet, jo større er behovet for at tilpasse det, siger Mo Michelsen Stochholm Krag.

Karl Erik Jensen, formand for bestyrelsen i Foreningen Revitalisering af Snedsted 2030, er glædeligt overrasket over de arkitektstuderendes interesse for Snedsted.

- Den er kæmpestor, og vi er spændte på at se de færdige projekter og præsentere dem for byens borgere. De skal høres, før der træffes endelig beslutning om, hvilket projekt – eller en kombination af flere projekter – vi skal arbejde for at få realiseret, siger Karl Erik Jensen.

For Mo Michelsen Stochholm Krag er en vigtig del af den kommende opgave at beskrive, hvordan Snedsted kan overgå til en anden balance.

- Det kan blive en model til efterfølgelse. Her handler det om at skabe nogle praktiske løsninger på, hvad der kan gøres – og finde løsningerne i samarbejde med dem, der bor i byen, siger han.