Billede beskrivelse

KPK Døre & Vinduers digitale tiltag vel modtaget

11. december 2018 kl. 08.02

I maj måned lancerede KPK Døre og Vinduer en digital platform, der skulle gøre livet lettere for de danske håndværkere. Platformen, der har fået navnet KPK 365, skulle blandt andet gøre det nemt og hurtigt at beregne pris, give tilbud og bestille nye døre og vinduer – uanset hvor håndværkeren måtte befinde sig.

Det har her et halvt år efter vist sig at være en stor succes. Hele 700 håndværkere har nemlig oprettet sig som bruger, og det er tal, som i høj grad glæder KPK’s salgschef Peter Bechmann:

- Det er meget tilfredsstillende, at så mange håndværkere har taget godt imod platformen – og faktisk er det endnu flere, end vi havde turde håbe på. Flere har meldt tilbage, at det virkelig har ramt et behov i markedet, og det positivt, at vi nu også har et godt tilbud til de håndværkere, der foretrækker en digital dialog, fortæller Peter Bechmann.

Platformen blev blandt andet lanceret som konsekvens af en markedsundersøgelse foretaget af KPK blandt cirka 500 håndværksmestre. Her kom det til udtryk, at hele 65 procent af de danske håndværkere anskuer det som en udfordring, at de ikke selv har mulighed for at beregne tilbud, når de skal handle byggematerialer. Det kan blandt andre Martin Keinicke, der er daglig leder af Korsør Byggeservice, også nikke genkendende til:

- Det er en stor fordel, at man hurtigt kan beregne priser på opgaverne, da det gør os mere konkurrencedygtige i en tid, hvor alt skal gå stærkt. Samtidig bevæger alt sig i den digitale retning, hvor især de yngre håndværkere ser det som en naturlig del, at tingene foregår online. Derfor forventer vi også at komme til at bruge KPK 365 endnu mere fremadrettet, fortæller Martin Keinicke.

Der er dog også andre fordele ved at være KPK 365-bruger, som Martin Keinicke har mærket på egen krop. KPK, der er sponsor for det danske kvindelandshold i håndbold, har nemlig netop afholdt en stor konkurrence blandt alle KPK 365-brugere om en rejse for to personer til EM i damehåndbold i Frankrig, og her var Martin Keinicke den heldige vinder.

Det er ikke kun prisberegningen, som den nye platform kan bidrage med. I KPK 365 kan håndværkeren også oprette og arkivere sager, lægge eventuelle monteringsudgifter oveni materialeprisen, vælge farver og tilbehør som beslag og håndtag samt sende tilbuddet direkte videre til kunderne med håndværkerens eget logo på.

- Vi ved, at det er en lang rejse at gøre arbejdet digitalt, og derfor fokuserer vi også stadig ligeså meget på at være tilgængelig over telefon og på mail som tidligere. KPK 365 er kun et supplement til KPK’s trykte prisliste og normale kundeservice, og platformen er således udelukkende målrettet de håndværkere, der vurderer, at det kan gøre arbejdet lettere og åbne ny muligheder i salgsarbejdet, fortæller Peter Bechmann og fortsætter: - På den måde viser vi således respekt for alle håndværkeres tid og forretning, da de kan vælge den løsning, der giver mest mening for dem.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste