Billede beskrivelse

Københavnertur med Odd Fellow

21. februar 2019 kl. 08.01

Odd Fellow Loge nr. 67 i Nykøbing arrangerer i samarbejde med Else Marie Larsen en vaskeægte københavnertur for alle interesserede logebrødre og - søstre. Turen til København finder sted 29. og 30. marts, og vil blandt andet indeholde et besøg i Thyco Brahe Planetariet og en frokost i Odd Fellow Palæet i Bredgade.

Men først og fremmest er forestillingen Phantom of the Opera på programmet i Det Ny Teater, hvor der også vil være rundvisning.

- Det er lykkedes os at få rigtig gode billetter til den flotte musical Phantom of the Opera i Det Ny Teater, oplyser turleder Else Marie Larsen.

Turen begynder fredag den 29 .marts, hvor bussen kører fra Nykøbing over Roslev og Skive, og starter besøget med rundvisning på Københavns Rådhus. Medlem af Københavns borgerrepræsentation, Jens Kristian Lütken er vores guide på rådhuset. Hvis man ønsker det, vil der være lidt tid til en strøgtur efter besøget på rådhuset, inden vi skal på hotellet.

-Turen er som sædvanlig med alle udgifter dækket, og folk kan tage kontakt til mig for yderligere oplysninger, siger Else Marie Larsen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste