Billede beskrivelse

Kent fejrer 20 år hos Bila

13. november 2024 kl. 06.02
Opdateret kl. 10.35

NYKØBING: ”Man skal være glad for at gå på arbejde hver dag – ellers skal man lave noget andet.” 

Det siger Kent Thomassen, leder af R&D ved Global AGV. Noget tyder på, at han er glad, for i år kan han fejre 20-års jubilæum ved BILA. 

Når han ser tilbage på de 20 år, er der særligt ét ord, der træder frem for ham: ”Vækst.", skriver Bila i en jubilæumsomtale. 

Årene som servicetekniker

For det har gået stærkt – både for BILA og for Kent. Kent blev ansat i servicedelen i 2004, hvor han var én af blot 2 serviceteknikere på det tidspunkt. Her kørte han ud til forskellige anlæg, optimerede og reparerede i 6 år.

Allerede dengang havde Kent konstant fokus på, hvordan tingene kunne forbedres og udvikles. 

- Stabilitet og optimering er nøgleord i min verden. Det er det, jeg har fokus på hele tiden. Hvordan kan vi gøre det bedre, hvordan kan vi gøre det smartere – hvordan kan vi køre hurtigere eller mere stabilt.

Og det har i den grad formet hans måde at arbejde på med Global AGV:

- Som tekniker optimerede jeg anlæg. Så det med at teste noget til grænsen, og så skrue 10% ned, så vi er sikre på, at det er stabilt – det er noget, jeg har taget med mig.

Dét ser man i Global AGV, hvor Kent har været en stor del af udviklingen – en stabil og yderst effektiv AGV, der giver værdi til kunderne.

20 år med automationsflow

Efter de 6 år som servicetekniker, blev Kent først koordinator og senere leder for Support, Hotline og Vagtberedskab, og i 2017 blev han leder af hele Service-Support. Med hele 16 år i service har Kent en særegen og bred erfaring:

- BILA har lavet over 2000 automationsanlæg. Og jeg har jo set rigtig mange af dem. Den erfaring og forståelse for automation og optimering bruger jeg til dagligt som leder af R&D, fortæller Kent.

Dét at have et særligt fokus på automationsflow, er ifølge Kent unikt for Global AGV.

- Vi har samlet det bedste fra to verdener i Global AGV. Automation og truck. Vi ser på hele processen fra start til slut. Det er vores helt store styrke, at vi kommer fra et automationshus. At vi har denne automationsforståelse, og ser det som et flow, hvor AGV’en skal indgå.

I 2020 blev Kent leder for R&D ved Global AGV, og de sidste 4 år har den førerløse truck taget flere kvantespring. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste