Billede beskrivelse

Frisør gør comeback efter konkurs: - Det er lige før, jeg får en klump i halsen

Efter en turbulent tid, hvor frisør Haldor Kjeldgaards frisørsalon i Nykøbing gik konkurs, vender han nu tilbage med en salon i eget hjem

23. februar 2023 kl. 14.00
Opdateret kl. 14.47

NYKØBING: I mange år stod Haldor Kjeldgaard bag den populære frisørsalon i Nykøbing ved navn "Frisør Haldor".

Men tilbage i efteråret 2022 gik den lokale frisør konkurs.

- Det var jo corona, energipriser og for store lokaler. Til sidst kunne jeg bare se, at det gik helt galt, fortæller Haldor Kjeldgaard.

Fra garage til frisør

Nu er den kendte frisør klar til comeback. Han åbner nemlig salon i sit eget hjem, hvor han har arbejdet hårdt for, at garagen bliver forvandlet til en frisørsalon. Der er blandt andet kommet et vinduesparti, hvor porten var. Og så er det hele nymalet.

Nu mangler Haldor Kjeldgaard bare kunderne.

- Det er lige før, at man får sådan en lille klump i halsen. Men jeg glæder mig også meget, for det bliver virkelig lækkert, fortæller han.

Haldor Kjeldgaard åbner sin spritnye frisørsalon i uge ni på Rugskellet i Nykøbing.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste